Skoletjenesten Hammershus
|
|
20-02-2012
|
|
|
|
Allerede først i januar dukkede de første bookinger op hos Skoletjenesten Hammershus, for når man er på lejrskole på Bornholm, er en tur på Hammershus et must.
Ture over hele øen
Ikke alle er dog klar over, at det også er muligt at booke alt muligt andet end Hammershus på Skoletjenestens Hammershus' hjemmeside - der er tilbud både i naturen og kulturen. Bornholm byder på mange specialiteter, som det kan være en fordel at opleve med en erfaren formidler - for eksempel 'Hammerknuden- det anderledes Danmark', 'helleristningerne - bronzealderens gådefulde tegn' eller 'fra kirke til borg'. 
Bredt samarbejde Skoletjenesten Hammershus, der administreres af Naturstyrelsen, samarbejder bredt, således er det ikke kun Styrelsens egne tilbud, der kan bookes, men også ture på Bornholms Middelaldercenter og Bornholms rovfugleshow. Når tilbuddene er samlet, er det nemmere for lejrskolerne at tilrettelægge deres bornholmertur, - flere udbydere er på vej, ligesom det også er muligt at finde oplysninger om forskellige Out-door aktiviteter på sitet. NYE ture i 2012 Ture om 'De Underjordiske' 'En eye-opener til Hammershus', 'Korsets tegn' og 'Mærk suset' er blot nogle af de nye ture, der tilbydes i år. Læs meget mere om Skoletjenesten Hammershus og de mange forskellige ture og tilbud. Bemærk at også andre grupper end skoleelever kan booke turene - er du i tvivl, så kontakt den enkelte tur-udbyder.
|