Vandgranen i Arboretet
|
|
14-11-2011
|
|
|
|
I Arboretet i Almindingen står mange spændende træer - et af dem er vandgranen, som står i hjørnet tæt ved Segenvej ved de 3 bautasten. Vandgranen kendte man fra fossile aflejringer i kinesiske kullejer og mentes uddød for årtusinder siden, indtil træet i 1941 blev genopdaget som et levende træ i Centralkina syd for floden Yangtsekiang.
Vandgranen i Arboretet kan være svær at få øje på, hvis ikke lige, man ved, at den står der, men her midt i november er den meget synlig med de smukkeste efterårsfarver. Vandgranen fælder både sine nåle og de korte skud, og det er altså lige nu den skal opleves i sin farvepragt!

Læs mere om vandgran på haveabc.dk Læs mere om Arboretet
|