1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Levende fortidsminder

Bornholm har flere af Danmarks, rigeste lokaliteter med levende fortidsminder.

Kongelys på hammershus - Foto: Tino HjorthLevende fortidsminder er en betegnelse for planter, der fortrinsvis er indført i middelalderen som nytteplanter.

Nogle planter er endda indført allerede før middelalderen, man kan f.eks. føre bulmeurt tilbage til vikingetiden og skvalderkål til romersk jernalder. Indførselsperioden er meget lang og rækker fra før år 0 til 1650, de fleste af planterne er kommet til Danmark fra Syd- og Mellemeuropa med munke og nonner, der dyrkede dem i klosterhaverne. Der findes ikke nogen skriftlige kilder, der omhandler, hvad der blev dyrket i de danske klosterhaver.

På Bornholm har der ikke været klostre, så her er planterne dyrket på Hammershus og ved kirkerne. Herfra er de sandsynligvis blevet flyttet ud til andre lokaliteter, som f.eks. købstæder og fiskerlejer.

Planter omtalt i skriftlige kilder fra middelalderen, kan eftersøges på middelalderlokaliteter, og ved at sammenligne fund fra felten med kilderne, kan man nogenlunde udlede hvilke planter, der er tale om.
Også arkæologiske udgravninger kan løfte sløret, hvis der f.eks. dukker dvaleplanter op af jorden, især hvis det er fra daterbare jordlag.

Det er til tider meget vanskeligt at afgøre, om man virkelig står med en plante, der stammer fra middelalderlig havedyrkning. I dag dyrkes flere af planterne som pryd i moderne haver, f.eks. påske- og pinseliljer. Almindelige planter som f.eks. cikorie og skvalderkål er også middelalderlige nytteplanter.

Der findes ca. 200 planter i Danmark på et eller flere lokaliteter,  der kan karakteriseres som levende fortidsminder. På Bornholm er der gennem tiden registeret over 120 af disse planter.

Cikorie på Hammershus - Foto: Tino Hjorth

Pas på dem!
Disse gamle kulturplanter som stadig kan findes vildtvoksende på historiske steder, vidner om en spændende kulturhistorie, ligesom volde og stenmure gør det. De fortjener en plads i vores landskab på lige fod med vore andre fortidsminder og bør selvfølgelig bevares, hvor det er muligt.

Af alle disse mange planter, er nogle af dem særlige for Bornholm! De er stort set kun at finde på Bornholm, det gælder især de nedenfor beskrevne planter.