1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

14. december - om genopførelsen af Hammershus

Alle kender Hammershus i sommer og solskin, men det er også værd at lægge vejen forbi en dag i december, hvor du måske så vil have borgen helt for dig selv. Vi betages alle af den storslåede ruin, men de færreste ved, at der engang var en plan for genopførelse af Hammershus. Hvis planen var blevet gennemført, så ville et besøg have været en helt anden oplevelse - uanset årstiden.

Vinter på Hammershus - Foto: Jesper Kaufmann Vinter på Hammershus - Foto: Jesper Kaufmann

Kgl. bygningsinspektør Martin Borch
I 1914 blev der i 'Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie' trykt en artikel af Kgl. bygningsinspektør Martin Borch vedr. bevaringen af vores ruiner med særlig henblik på Hammershus. Borch mente at på grund af det konstante forfald, ville restaureringen af Hammershus medføre, at der meget snart intet ville være tilbage af det oprindelige bygningsværk. Derfor foreslog han, at man bevarede borgen bedst, ved at lade bygningsresterne forsvinde som ruiner og lade dem indgå i nybygninger på stedet.

Genopførelsen af Hammershus
Borch havde konkrete forslag til nybygningernes brug, blandt andet skulle Magasinbygningen bruges som festsal til sangforeningsstævner, kongresser og møder - han bruger sammenligningen 'som Olympia var for de gamle grækere, dog i mindre målestok'. Han foreslog ligeledes, at der skulle opføres en bolig til kongen, så denne ved besøg på øen kunne sætte foden under eget bord. Manteltårnet skulle bruges som udsigtstårn og desuden bruges til station for en trådløs telegraf eller indrettes som en slags kaserne, hvor blandt andet skolebørn og spejdere kunne få gratis logi, ligesom uformuende kunstnere skulle have bolig, hvor staldene lå.

Imødegåelse af Peter Hauberg
Peter Hauberg, der restaurerede Hammershus fra 1880'erne til sin død i 1928 skrev i 1915 en imødegåelse, hvor han sætter fokus på forskellen mellem arkitektens og arkæologens syn på fortidsminders bevaring. Hauberg skriver: 'Dette fortidsminde skulle der påklistres en del interesseløse nybygninger; det skulle omkalfatres bl.a. til samlingssted for folk, hvis interesse i det nærmest bestod i, at de her kunne bo gratis, og indrettes festlokaler, hvor ingen fester ville blive holdt. Og minderne om dette intetsigende og intetbetydende liv skulle være fortsættelsen af slottes historie!'

Tænk hvis det gået, som Martin Borch foreslog!

Vinter på Hammershus - Foto: Jesper Kaufmann

Vidste du det...?
Et gammelt sagn siger, at man oprindelig startede byggeriet af Hammershus inde i Almindingen, men alt hvad man der byggede op om dagen, blev revet ned om natten.
Man sammenhildede to heste, som herefter blev sluppet løs, og besluttede, at der hvor hestene lagde sig ned og hvilede sig, der ville man bygge Hammershus.
Hestene endte på klippen oppe på Nordlandet, hvor de trætte lagde sig ned. Da man gik i gang med byggeriet her, skete der det forunderlige, at alt hvad man byggede om dagen, blev fordoblet om natten.
Vagten, der blev sat ud for at se, hvad der foregik, satte sig ovenpå muren, men da man næste morgen gik ud til ham for at høre, hvad han havde oplevet, var han forsvundet - til gengæld var muren blevet ekstra tyk og ekstra høj på det sted, hvor han havde siddet, og ud af muren ragede bare et lille stykke af hans kappe.

Der er nogen, der siger, at det var de Underjordiske, der hjalp til med at bygge Hammershus.

Læs meget mere: