At tage ud på øen på egen hånd kan også gøres om natten - at overnatte derude gør, at du ligesom får det hele med!
Du må ikke uden videre overnatte i private skove, men i de kommunale og de statslige skove er der flere muligheder. Læs mere om adgang til skovene på Naturstyrelsen.dk:
Sheltere
På Bornholm findes der sheltere til fri afbenyttelse mange steder - her er det muligt at tilbringe natten og hygge sig ved et lejrbål.
På Bornholms regionskommunes hjemmeside er der en samlet oversigt over både Naturstyrelsens og kommunens sheltere samt andre primitive overnatningssteder:

På Naturstyrelsens kort og aktivitetskalender kan du også finde oplysninger om sheltere og andre primitive overnatningsmuligheder - desuden finder du også både bålpladser, toiletter, P-pladser, seværdigheder og meget mere - søg på Bornholm og sæt "flueben" i den kategori, du vil søge på f.eks. "overnatning".
Vær opmærksom på
Du kan være heldig at finde tørt brænde derude, men der er ingen garantier.
Du kan opleve, at andre har fået den samme geniale ide om en tur i shelter, så du må dele natten med andre, ligesom nogle sheltere kan være bookede.
Nogle sheltere befinder sig meget tæt på P-mulighed, mens andre ligger længere væk, så du bør tænke dig grundigt om, hvor meget grej du tager med til din overnatning.
Fri teltning
I hele Rø plantage har du lov til at slå dit telt op og overnatte midt ude i skoven - forudsat du følger de regler, der er for fri teltning, hvilket blandt andet vil sige:
- Højst 2 telte sammen
- Højst 2-3-personers telte
- Højst en overnatning pr sted (vil du være i Rø plantage flere nætter, må du flytte teltet hver dag)
Læs mere om reglerne for fri teltning på Naturstyrelsen.dk:
Læs mere om området, hvor Naturstyrelsens tilbyder fri teltning på Bornholm:

Tag børnene med på overnatning i det fri og hyg jer omkring bålet. Hent inspiration på filmklip fra TV2 Bornholm om bålmad og bålaktiviteter.
Læs om andres oplevelser med overnatning i shelter: