Bornholm er et eldorado for cyklister, og der er et stort og fint cykelvejnet rundt langs med kysten og på tværs af øen. Der er stier igennem skovene, der er cykelstier langs landevejene og der er cykelveje igennem landskabet på øens biveje. Du kan cykle fra by til by, fra seværdighed til seværdighed eller bare lade dagens humør og vinden bestemme retning og tempo.

Vær forberedt på bakkerne - de er ikke til at komme udenom
Som en sidegevinst giver det god motion at cykle på Bornholm, hvor bakkerne ofte er lange og kan virke uendelige for en utrænet krop. Enhver, der har prøvet det, ved dog, at oppe på den anden side af bakken ligger der endnu et smukt landskab, og tanken om at kunne køre på frihjul på den anden side af toppen, kan holde modet oppe.
Destination Bornholm har en fyldig cykelportal med masser af oplysninger til dig, der vil cykle derudaf. Her kan du finde alle de oplysninger, du har brug for for at få en velykket cykelferie på Bornholm, hvad enten du vil bruge hele ferien på cykel eller bare vil ud og trampe i pedalerne i et par dage.
Vil du have hjælp til at tilrettlægge din cykelferie på Bornholm: