Borholm er ofte beriget med sne, når resten af Danmark er ganske grøn om vinteren, og nogle gange er det lige omvendt. Selvom vinteren for de fleste aldrig mere bliver, som da vi var børn, så sker det alligevel, at der falder så megen sne, at vejene bliver ufremkommelige, vejtjenesten holder tidlig fyraften, og Bornholm lukker ned.
Naturen lukker dog aldrig helt, og selvom tilgængeligheden kan være vanskelig, så er Bornholm et eldorado for alle børn og voksne, der vil ud og lege i dette herlige materiale på kælk eller ski - eller blot snuse til den rene hvide vinterduft på en gåtur.
Her finder du inspiration til at være aktiv i vinterlandskabet:

Skulle sneen udeblive, så fik Rønne i 2008 en skøjtebane, som ligger midt på Store Torv - banen åbner i december måned, og her kan du dyrke vintersport på Bornholm selv uden sne og frost. I dagtimerne er det muligt at leje skøjter på stedet.