Bonaveddas far og mor boede på Tornegård i Pedersker, og de var forfærdelig kede af, at de ikke kunne få nogen børn.
En dag, mens Bonaveddas far går frem og tilbage nede på stranden i Sømarken, dukker der pludselig en havfrue op af vandet og spørger, hvad han er så ked af. Han svarer, at han rigtig meget ønsker sig en søn, men han og konen har ikke nogen børn. Så siger havfruen, at det skal han ikke være ked af. ”Kom du bare ned i havet til mig, og så om et år, kan du komme og hente din søn”, siger hun, og Bonavedda hopper straks ud i Østersøen.
Nøjagtig et år efter går han igen ned til stranden i Sømarken, og straks dukker havfruen igen op af havet, og i armene har hun en ganske lille dreng – det er Bonavedda. Han vokser op og arver Tornegård efter sine forældre, og fordi Bonavedda er halvt menneske og halvt havfrue, så har han den specielle evne, at han altid kan se de Underjordiske, om de vil have det eller ej.

Når han og de Underjordiske driller hinanden, er det altid ham, der vinder. En dag bliver han så træt af at have dem boende ude i Alhøj, som ligger lige ved siden af gården, at han med sin pisk driver dem til Falhøj, som ligger lidt længere væk.
Læs mere om Bonavedda og de Underjordiske: