Engang for ikke så længe siden, var der en kone, som gik på arbejde igennem Almindingen fra busstoppestedet ved Lilleborg. En dag hørte hun pludselig en underlig lyd. Det var ikke en fløjte, ikke en klokke, ikke en bjælde, men det var noget i den retning, og det lød meget smukt.
Klokken er 7 om morgenen, og det er stadig mørkt der, hvor det lille vandfald løber under vejen og bliver til Svenskebækken. Hun kigger sig omkring, vender og drejer sig, men lyden bliver ved, uden at hun kan se, hvor den kommer fra. Pludselig holder lyden op, og ved siden af hende står der en ganske lille mand, som spørger hende: ”Ved du noget om de Underjordiske”. Hun bliver egentlig ikke forskrækket, men fortæller den lille mand, at hun har læst en del af de gamle fortællinger. ”Så skal du fortælle mig dem, for de Underjordiske har glemt deres egen historie,” siger han, og så er han væk igen.
Konen går videre til sit arbejde på skovridergården Rømersdal, hvor hun ikke fortæller nogen om, hvad hun har oplevet på vejen, ja egentlig glemmer hun hele historien, indtil hun skal hjem igen igennem den halvmørke skov for at nå bussen ved Lilleborg.
Lige i det øjeblik, hun træder på stedet, hvor det lille vandfald går under vejen og bliver til Svenskebækken, så falder hun ned i et hul i jorden og kommer ned i en hule, hvor den lille Underjordsmand, som hun mødte i morges, sidder ved en computer.
”Fortæl så,” siger han, og hun begynder at fortælle alt, hvad hun ved om de Underjordiske. Mens hun fortæller de gamle sagn og historier, så skriver han så ihærdigt på computeren, at det næsten slår gnister. Aldrig har hun set nogen skrive så hurtigt, og hun fortæller alt, hvad hun ved, og til sidst siger hun: ”Det må vist være det!”.
I samme øjeblik står hun igen oppe på jorden og hun har kun én tanke i hovedet: ”Shit, jeg kommer for sent til bussen”, men når hun kigger på sit ur, så er der ikke gået nogen tid, og hun kan stille og roligt nå sin bus.
Hun fortæller selvfølgelig ikke nogen om sin oplevelse før næste dag, men hun er glad for at have mødt en Underjordisk, og det endda selvom hun ikke er søndagsbarn.