1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Besøg Krølle Bølle på Langebjerg

Den lille trold Krølle Bølle, der i virkeligheden er lidt uartig, bor på Langebjerg i Sandvig. I kan besøge ham på alle tider af døgnet, men der er ingen garanti for, at han er hjemme - og slet ikke om natten, for når midnatstimen slår, så åbner Langebjerg sig, og Krølle Bølle tager ud på øen og laver sine skarnstreger. 

Gå op på Langebjerg og prøv om I kan finde hulen, hvor Krølle Bølle bor - måske bor han i klippesprækken lige ved trappen på vejen op - der er i hvert tilfælde nogen, der har set en troldehale smutte ind i klippen lige her.

Langebjerg - Foto: Conny Ogareck Langebjerg, trappen ved hulen - Foto: Conny Ogareck

Start her
Der er P-plads på Langebjergvej - kør fra Sandvig mod Hammershus og en skiltet P-plads ligger på venstre side lidt oppe på en bakke. Her er der også bord og bænk, hvis I har madpakken med. Det er ikke muligt at tage barne- og klapvogne med til toppen af Langebjerg.

Et godt tip
På Langebjerg kan I komme tæt på køer og får, da der ofte er græssende dyr i området. De er vant til mennesker, så gå blot roligt videre, men det kan være en god ide at have gummistøvler på eller et par skiftesko i bagagerummet.

Læs mere om Krølle Bølle på Wikipedia: