Bornholm bliver til
Hvis vi ser på den yderste del af jordkloden består den af en kappe af basalter og vulkanske bjergarter - oven på denne kappe ”flyder” kontinentalpladerne i en evig bevægelse. Kontinentalpladerne består af granitter, porfyrer, sedimenter og andre ”lette” bjergarter.
De minder om isbjerge på havet.
Går vi 1700 mill. år til bage i tiden, støder to kontinentplader sammen, og et bjerg bliver presset op. De gamle bjergarter bliver omdannet til gnejs, og varmen, der opstår ved bjergkædefoldningen, får stenmasserne i roden af bjerget til at smelte. Der opstår det vi kalder et magmakammer - en stor samling af smeltet stenmasse. Når bjergkædefoldningen stopper eller går delvist i stå, størkner denne magma og granitter opstår. Når stenmassen størkner nede i ”dybet” kalder vi det en dybbjergart.
Det store bjerg med størknet granit i bunden bliver udsat for en almindelig nedbrydning. En af de største faktorer til nedbrydningen er frostsprængninger i klippespalter, vand trænger ind i sprækker og revner, og når frosten så sætter ind, og vandet fryser til is, udvider det sig med stor kraft og bryder bjerget ned.
Efter 1700 mill. år er bjerget væk. Nye bevægelser i jordskorpen og det mindre tryk på grund af bjergets forsvinden bevirker at Bornholm bliver skudt op, og vi kan gå rundt på rødderne af det gamle bjerg.
Læs meget mere: