1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Praktiske oplysninger

Med sine mange særpræg er Bornholm er et anderledes stykke Danmark, som skiller sig ud på forskellige punkter. Alligevel gælder de samme råd som i resten af landet, hvis man skal en tur ud i naturen - fornuftig påklædning og solidt fodtøj!

Godt fodtøj er et must
Et par gode vandresko eller -støvler er specielt vigtigt, hvis du bevæger dig ud på klippekysten. Specielt den nordligste del af Bornholm er meget kuperet, og vælger du i stedet at gå i sandaler, så vælg nogle, der sidder fast på fødderne, da terrænet også ofte er meget ujævnt.

Forskelligt vejr på forskellige dele af øen
Selvom Bornholm kun er lille ø på 588 km2, kan du ikke være sikker på, at vejret er ens på hele øen. Du kan godt risikere, at der midt på øen er 25 grader og høj sol, og når du en halv time efter ankommer til Allinge, så er der havgus og bare 15 grader, eller at når det regner i Rønne, så skinner solen i Nexø - så hav altid både regntøj og en varm trøje med på turen!

Beregn god tid
Vælger du at komme rundt på cykel, så beregn god tid til at komme omkring, for bakkerne kan godt trække tænder ud, hvis du er vant til flad bykørsel. I Gudhjem er det for eksempel forbudt at cykle ned ad hovedgaden, da den er meget stejl, men du må dog gerne cykle op, hvis du kan!

 

Ertholmene - Foto: Tino Hjorth  Ekkodalen - Foto: Tom Nielsen

Sne i Almindingen - Foto: Jesper Kaufmann  Hammershus - Foto: Jesper Kaufmann

Søg information
Bornholms Velkomstcenter, som ligger lige hvor færgen ankommer, har oplysninger om det meste, blandt andet også en side med nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Regler for adgang til naturen
Skal du en tur ud i naturen, er det rart at vide, hvor du må være og hvad der er tilladt. Dette kan du læse meget mere om på Naturstyrelsen.dk.